Smart Dad
Belønningstavle: støtte til børns vaner
- Velegnet til Én konkret vane ad gangen
- Sværhedsgrad Lav til middel
- Tidsforbrug i opstart Lidt, derefter løbende justering
- Behov for samarbejde mellem forældre Højt: samme regler
En belønningstavle er en synlig oversigt, hvor barnet markerer eller får markeret, når en aftalt vane lykkes, fx at tøjet ligger klar, eller at tænderne er børstet. Den passer til børn, der kan forstå en simpel aftale og se sammenhængen mellem det, de gør, og det, der står på tavlen, typisk fra de tidlige børnehaveår og op i skolealderen. Den virker bedst til én konkret vane ad gangen og kræver, at begge forældre holder fast i de samme aftaler.
Hvad der kendetegner en belønningstavle
Tavlen handler om anerkendelse af det, der lykkes. Den er ikke et overblik over alle dagens gøremål. Det adskiller den fra flere af de andre metoder i Opgavetavlen, hvor fokus er, hvem der gør hvad hjemme, og fra ugepenge, hvor barnet lærer at omgå penge.
| Metode | Hvad den først og fremmest gør |
|---|---|
| Belønningstavle | Gør fremskridt i en bestemt vane synlige og anerkender dem |
| Opgavetavle | Fordeler opgaver i hjemmet |
| Ugepenge | Giver barnet øvelse i at forvalte penge |
| Morgenrutine | Skaber en fast rækkefølge i en bestemt del af dagen |
Hvornår den passer, og hvornår den ikke gør
Tavlen passer, når målet er konkret og lille, og barnet selv kan påvirke resultatet. “Være rar” er for upræcist. “Lægge tøj frem om aftenen” kan barnet både forstå og lykkes med.
Den passer dårligere, når problemet er, at hverdagen som helhed er kaotisk. Så er det rammen, der skal ordnes først. Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver i forbindelse med ADHD, at forældre kan hjælpe ved at gøre barnets hverdag så forudsigelig, rolig og organiseret som muligt, og at det ikke handler om jernhård disciplin. Det er en nyttig tommelfingerregel for alle børn: tavlen skal understøtte en rolig hverdag, ikke blive endnu et krav.
Tavlen er heller ikke velegnet som straf. Tomme felter skal ikke blive til skældud, og et mærke, der er optjent, skal ikke tages tilbage.
Et tænkt eksempel: en skolestarter og aftenens tøj
Eksemplet er vores eget og fiktivt. Det er ikke dokumentation for, at metoden virker.
- Vanen: Barnet lægger tøj frem til næste dag. Det er den eneste vane på tavlen.
- Aftalen: Barnet og begge forældre aftaler, hvad “lykkedes” betyder, fx at tøjet ligger på stolen, før der er godnathistorie.
- Markeringen: Barnet sætter selv et mærke, når det er klaret.
- Belønningen: Noget småt, I kan holde, fx at barnet vælger en fælles aktivitet i weekenden. Det kræver hverken penge eller indkøb.
- Evalueringen: Når vanen sidder, tager I mærkerne ned og vælger eventuelt en ny vane.
Eksemplet flytter også en opgave til aftenen. ADHD-foreningen peger på, at en morgenrutine, der er for omfattende eller tidskrævende, kan lettes ved at gøre nogle af tingene aftenen før. Hvis tavlen skal støtte en travl morgen, kan det derfor være klogt at lade den handle om aftenforberedelsen. Se også morgenrutinen.
Når tavlen ikke er svaret
Før I starter, bør I være enige om disse punkter:
- Hvilken ene vane skal tavlen handle om?
- Hvad tæller som “lykkedes”, og hvem afgør det?
- Hvad er belønningen, og kan begge forældre holde den uden undtagelser?
- Hvornår skal I se på tavlen igen og eventuelt afslutte den?
Guiden kan ikke vurdere, om netop jeres barns adfærd har en bagvedliggende årsag. Giver barnets vanskeligheder med koncentration, uro eller adfærd betydelige problemer både hjemme og i skolen, anbefaler Patienthåndbogen, at man går til sin egen læge eller kommunens PPR. En tavle erstatter ikke en faglig vurdering. Om den passer, afhænger af barnets alder, temperament og jeres samarbejde som forældre. Har nogen i familien en ADHD-diagnose, kan guiden om hverdagsgreb ved ADHD give flere ideer.
Almindelige spørgsmål
Hvor mange vaner kan der stå på tavlen?
Start med én. Flere vaner på én gang gør tavlen uoverskuelig og øger risikoen for, at den opgives. Når den første vane sidder, kan I vælge en ny.
Skal belønningen være noget, barnet kan købe?
Nej. Det vigtigste er, at belønningen er konkret, lille og noget, I faktisk kan levere. Fælles tid, et valg i weekenden eller en særlig aftenrutine er eksempler, der ikke kræver penge.
Hvad gør vi, hvis barnet mister interessen?
Det er et tegn på, at tavlen skal justeres eller afsluttes. Spørg, om målet er for stort, om belønningen er for fjern, eller om vanen allerede sidder. Tal med barnet om det, og sørg for, at begge forældre er enige om næste skridt.