Smart Dad

Ugeplan: fast overblik over ugen

En ugeplan er et fælles overblik over ugens faste punkter: vuggestue, skole, fritidsaktiviteter, arbejdsdage, hvem der henter og afleverer, og hvad der sker om aftenen. Den passer til familier, hvor dagene er forskellige, og hvor børn og voksne ofte spørger “hvad skal vi i dag?”. Den virker bedst, når den er enkel nok til, at alle faktisk kigger på den, og fleksibel nok til at kunne ændres.

Hvorfor en ugeplan skaber ro

Børn har lettere ved at være med, når de ved, hvad der kommer. I Patienthåndbogens omtale af mestringsteknikker ved ADHD står det, at forældre kan hjælpe ved at gøre barnets hverdag forudsigelig, rolig og organiseret, og at det ikke handler om jernhård disciplin. Kilden taler om børn med ADHD, men tanken om forudsigelighed som støtte er let at overføre til en almindelig hverdag. En ugeplan er ét af de enkleste redskaber til det.

For de voksne er gevinsten, at færre aftaler lever i hovedet på én af jer. Når mandagens afhentning og torsdagens træning står på papiret, bliver der færre diskussioner om, hvem der skulle hvad. Det hænger tæt sammen med, hvordan I deler det usynlige arbejde.

Sådan ser en brugbar ugeplan ud

Et tænkt eksempel fra vores eget bord: mandag står “far henter, spaghetti”, onsdag “mor henter, svømning, medbring håndklæde”, og fredag er markeret “fri aften, vi vælger sammen”. Ugedagene er opdigtede, men princippet er, at planen både rummer pligter og noget at se frem til.

Hvis morgenerne er det, der driller, kan planen indeholde en fast forberedelse aftenen før. ADHD-foreningen foreslår i sin omtale af morgenrutinen, at man kan lette en omfattende morgen ved at gøre nogle af tingene aftenen før, fx madpakke, taske og tøj.

Ugeplanen i forhold til de andre metoder

Metode Hvad den især svarer på
Ugeplan Hvordan ser ugens rytme ud, og hvem gør hvad?
Familiekalender Hvilke aftaler ligger der, også længere frem?
Madplan Hvad skal vi spise, og hvad skal vi købe?
Morgenrutine Hvordan kommer vi ud ad døren uden kaos?

Ugeplanen er det overblik, der binder de andre sammen: den kan have en plads til aftensmaden og en markering af, at morgenrutinen kræver forberedelse dagen før.

Når planen bliver for stram

En ugeplan bliver for stram, når den fylder hver time, og når en aflyst aktivitet føles som et nederlag. Tegn på det er, at børn protesterer mod selve planen, at I selv overholder den af pligt, eller at ingen længere har rum til spontanitet. Så skær ned til de faste punkter, og lad resten stå åbent.

Planen må heller ikke blive endnu en opgave oven i en presset hverdag. Arbejdstilsynet skriver, at stress kan skyldes arbejdet, privatlivet eller begge dele, og at man bør tage symptomer alvorligt, stoppe op og søge hjælp. Hvis du mærker den slags, løser en bedre plan ikke problemet alene.

Det afhænger af jeres familie

Siden dækker ikke, hvordan I fordeler arbejde og penge, og den kan ikke vurdere, om et barns uro eller koncentrationsvanskeligheder har en særlig årsag. Hvis vanskelighederne giver betydelige problemer hjemme og i skolen, kan man ifølge Patienthåndbogen kontakte egen læge eller kommunens PPR. Er diagnosen allerede på plads, kan guiden om familieliv med ADHD give flere hverdagsgreb. Hvor meget struktur der er rigtigt, afhænger af børnenes alder og temperament og af jeres arbejdstider.

Almindelige spørgsmål om ugeplanen

Skal børnene være med til at lave ugeplanen?

Det hjælper ofte, hvis de er med til at placere nogle af punkterne, fx hvad der skal ske fredag aften. Så oplever de planen som deres egen. De voksne tager stadig beslutningerne om de faste forpligtelser.

Hvad gør vi, når planen ikke holder?

Ret den, og gå videre. En ugeplan er et udgangspunkt, og ændringer hører til. Sig til børnene, hvad der er ændret, så forudsigeligheden bevares.

Skal planen være digital eller på papir?

Det er underordnet. Vælg det, som alle i familien rent faktisk ser på. For små børn er en fysisk plan på væggen ofte lettest at forholde sig til.

Tilbage til hverdagsmetoderne