Smart Dad
Madplan: aftensmad uden daglig panik
- Velegnet til Travle hverdagsaftener
- Sværhedsgrad Let
- Tidsforbrug i opstart Begrænset
- Behov for samarbejde mellem forældre Moderat
En madplan er en kort oversigt over, hvad familien spiser til aftensmad i de kommende dage, og hvad der skal købes ind til det. Den passer til fædre, der hver dag står med spørgsmålet “hvad skal vi have?” på det værst tænkelige tidspunkt: når børnene er sultne, og energien er lav. Den sparer tid, fordi beslutningen er taget på forhånd, og penge, fordi du køber til en plan i stedet for til hvad som helst.
Sådan er en madplan bygget op
Kernen er enkel: en liste over dagene, en ret til hver dag og en indkøbsliste, der følger af retterne. Mere skal der ikke til. Planen kan hænge på køleskabet, ligge i telefonen eller stå i en delt note, så begge forældre kan se den.
Tidsbesparelsen kommer af, at du tænker over maden én gang i stedet for hver eftermiddag. Pengebesparelsen kommer af, at du ser, hvad der allerede ligger i skabe og fryser, før du handler, og at ingredienser går igen i flere retter. Hvis I følger et budget, kan I bruge madplanen til at holde øje med en post, I selv kan styre. Forbrugerrådet Tænk har skabeloner til både faste og variable udgifter, og dem kan I sætte madplanens resultat ind i. Hvordan I i øvrigt fordeler pengene, når indkomsten ændrer sig, handler denne guide om.
Børns appetit og travle aftener
En madplan, der ignorerer børnene, holder en uge. Byg i stedet virkeligheden ind:
- Tag udgangspunkt i aftenens tid. Skriv ved siden af hver dag, hvor meget tid der er. En aften med fritidsaktivitet får en hurtig ret eller rester, en rolig aften får noget, der skal simre.
- Hav en fast reserveret. Én ret, alle kan lide, og som kan laves af det, der altid er i huset, redder aftenen, når planen vælter.
- Sæt én kendt ting på tallerkenen. Er der noget nyt på menuen, kan børnene stadig finde noget, de kender, fx tilbehøret.
- Lad børnene vælge en dag. Det giver medejerskab og færre diskussioner ved bordet.
Et tænkt eksempel, vi selv har lavet til at vise princippet: en familie med to børn markerer mandag og onsdag som “hurtige” aftener på grund af fritidsaktiviteter, fredag som barnets valg og søndag som dagen, hvor der laves en større portion, der også dækker mandag. Tallene er fiktive og kan ikke bruges som målestok for din familie.
Madplan eller ugeplan?
Madplanen løser ét problem: aftensmaden. Den siger intet om, hvem der henter, eller hvornår børnene skal af sted. Det gør ugeplanen, mens familiekalenderen samler aftaler og datoer ét sted. Mange bruger dem sammen, så madplanen læser aftenernes tempo ud af de to andre.
| Metode | Løser især | Rækker ikke til |
|---|---|---|
| Madplan | Aftensmad, indkøb og madspild | Fordeling af opgaver og aftaler |
| Ugeplan | Overblik over ugens rytme | Konkrete retter og indkøb |
| Familiekalender | Aftaler og datoer | Daglige beslutninger om mad |
Fejl, der får madplanen til at falde fra hinanden
- Planen er for ambitiøs. Fem nye retter på en uge er en opskrift på opgivelse.
- Kun én forælder kender den. Så bliver den et ensomt projekt, og det usynlige arbejde hænger fortsat på én. Se guiden om det usynlige arbejde.
- Der er ikke plads til rokader. Skriv planen, så retterne kan byttes om uden at ødelægge indkøbslisten.
- Indkøbslisten laves ikke af planen, men fra hukommelsen.
Det afhænger af jeres familie
Guiden giver en metode, ikke kostråd. Den dækker ikke ernæringsbehov, allergi, intolerancer eller børn, der spiser meget selektivt. Har dit barn en diagnose eller et sundhedsproblem knyttet til mad, så spørg læge, sundhedsplejerske eller en klinisk diætist, før du lægger planen.
Hvor meget I sparer, afhænger af, hvad I køber i dag, og hvordan I handler. Det kan ikke siges generelt. Føles aftenerne i det hele taget som en konstant belastning, kan madplanen ikke bære det alene. Ifølge Arbejdstilsynet kan stress skyldes både arbejdet og privatlivet, og symptomer bør tages alvorligt: stop op og søg hjælp, fx ved at tale med andre og din læge. Mere om at holde overskuddet finder du i guiden om overskud som travl far.
Typiske spørgsmål om madplan
Hvor langt frem skal man planlægge?
Start med få dage ad gangen, og byg videre, når det fungerer. Det vigtigste er, at planen er så kort, at I rent faktisk følger den.
Hvad gør man, når børnene nægter at spise det planlagte?
Hav en kendt reserveret og et tilbehør, de plejer at spise. Planen er en retning, ikke en kontrakt. Vedvarer problemet, så tal med sundhedsplejersken eller lægen.
Skal begge forældre være med?
Det gør det lettere. Når begge kender planen og kan ændre i den, falder arbejdet ikke automatisk på den, der tilfældigvis lavede den.