Hvad lærer børn egentlig af at spille brætspil?

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvad lærer børn af brætspil? Langt mere end at vente på tur: de øver koncentration, hukommelse og logisk tænkning, og de øver samtidig at samarbejde, forhandle og håndtere både sejr og nederlag. Det sker i et trygt rum, hvor konsekvenserne er små, men oplevelserne er rigtige. Derfor er brætspil mere end et pusterum fra skærmen. Hvad barnet konkret får ud af det, afhænger af alder, af spillet og af, hvordan de voksne spiller med.

Hvad lærer børn af brætspil kognitivt og socialt?

Et brætspil træner to typer af færdigheder på én gang. På den kognitive side er det logik, hukommelse og problemløsning: Hvad skete der sidst? Hvad sker der, hvis jeg flytter her? På den sociale side er det kommunikation, samarbejde og respekt for turordningen. Mange skærmaktiviteter er designet til, at barnet kan være alene med sin skærm og få øjeblikkelig respons. Et brætspil kræver, at barnet venter, ser på de andre spillere, taler med dem og accepterer, at reglerne gælder for alle.

Der findes også dansk forskning på området. Et femårigt projekt om spilbaseret læring, finansieret af Innovationsfonden med 9,8 millioner kroner og gennemført af Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, undersøgte, hvordan spil kan udvikle børns evner til at samarbejde, kommunikere og tænke kritisk. Det er netop de færdigheder, et almindeligt brætspil træner hver gang bordet dækkes.

Det bedste udbytte får barnet, når spillet passer til dets faktiske udviklingsniveau. Er spillet for svært, bliver barnet frustreret og mister lysten. Er det for let, er det kedeligt efter to runder. Hvis du vil se, hvordan udvalget ser ud for de forskellige aldre, kan du få inspiration til gode brætspil til børn. Husk, at aldersangivelsen på æsken er vejledende. Den bygger på gennemsnitlige udviklingstrin og på sikkerhed, især kvælningsfare fra små brikker. Er du i tvivl om små dele, så følg altid mærkningen på æsken, når der er børn under tre år i huset.

Hvad lærer de mindste: turtagning og tålmodighed?

For børn på 2-3 år handler brætspil om de helt grundlæggende ting. De skal forstå, at man venter, mens en anden slår eller trækker, og at man får sin tur igen. Det lyder banalt, men det er en stor øvelse for et lille barn. Samtidig træner de at kende farver, at matche og at tælle på helt enkelt niveau.

I den alder fungerer kooperative spil bedst, hvor man vinder eller taber sammen. Børn på 2-3 år kan sjældent håndtere at tabe direkte mod en søskende eller en forælder, og det er der ingen grund til at presse dem til. Spil som HABA First Orchard, Tempo Sneglerace og vendespil med få par har store brikker og enkle regler. Hold spilletiden under 15 minutter, og afslut hellere, mens det stadig er sjovt.

Fra fire år: regler i flere trin

Fire- og femårige kan typisk følge regler med flere trin og vente på tur uden at miste tålmodigheden hele tiden. De begynder også at forstå, at det at tabe er en del af spillet. Her kan klassikere som Kragespillet, Kalaha, Fisk og Djeco Speedy Roll bruges. Spilletiden kan strækkes til omkring 20-25 minutter. Barnet lærer at huske regler, følge en plan og lade være med at ændre dem undervejs, når det bliver uheldigt.

Hvad lærer skolebørn: talforståelse og strategi?

Ved skolestart sker der noget kognitivt. Barnet kan læse, tænke strategisk på begynderniveau og tabe med værdighed, i hvert fald de fleste gange. Tal bliver også mere end remser. Når man skal tælle felter, sammenligne point eller vurdere, hvilken rute der er kortest, bruger barnet tal i en meningsfuld sammenhæng, og det er ofte mere motiverende end en arbejdsbog.

• Afrikas Stjerne: træner planlægning og overblik, når man skal vælge, hvor man vil hen, og hvordan man kommer dertil.
• Ticket to Ride: First Journey: kræver, at barnet tænker i ruter og forbindelser og husker, hvad det har brug for.
• Dobble: træner opmærksomhed og hurtig genkendelse, og det er en øvelse i at tabe til en, der var hurtigere.
• Hvem er Hvem?: lærer barnet at stille gode ja/nej-spørgsmål og at udelukke muligheder logisk.

De bedste spil i denne aldersgruppe er dem, som de voksne også gider spille fuldt ud. Børn mærker hurtigt, hvis en forælder spiller på halv kraft, og så forsvinder en del af værdien.

Hvad lærer de største børn: samarbejde eller konkurrence?

Børn på 9-12 år kan håndtere komplekse regelsæt og tænke strategisk over flere runder. De kan spille de samme spil som de voksne, og spilleaftenen kan blive en reel familiebegivenhed. Her bliver det interessant at se, hvilken type spil der træner hvad.

Konkurrence træner planlægning og modstandsdygtighed

I spil som Catan, Carcassonne og Kingdomino skal barnet tænke flere træk frem, vurdere modspillerne og tilpasse sin plan, når tingene ikke går efter bogen. Catan inddrager også handel og forhandling, hvor man skal argumentere for sit tilbud og forstå, hvad de andre har brug for. Kingdomino træner rumlig planlægning, når man bygger sit kongerige op.

Samarbejde og indlevelse

I et spil som Dixit handler det ikke om at have den bedste strategi, men om at forstå, hvordan de andre tænker. Man skal give et vink, der hverken er for tydeligt eller for uklart. Det træner indlevelse og fantasi. Kooperative spil, hvor alle spiller mod spillet i stedet for mod hinanden, lærer børn at lytte, uddelegere og tage hensyn til andres ideer. Det er en værdifuld modvægt, hvis konkurrencen ellers fylder meget i barnets liv.

Hvordan lærer børn at vinde og tabe med god stil?

For mange forældre er det her, brætspil virkelig gør en forskel. At vinde med ydmyghed og tabe med værdighed er svære kompetencer at lære i andre sammenhænge. Brætspil giver et trygt rum at øve i, fordi indsatsen er lav, men følelserne er ægte. Det er også her, spilleaftener oftest ender i konflikt, og det er helt normalt.

Der er nogle ting, der typisk hjælper:

1. Tal om reglerne først. Aftal, hvem der starter, hvordan uafgjorte situationer løses, og hvad der sker, hvis nogen vil ændre reglerne midt i spillet. De fleste skænderier opstår i uklarheder.
2. Sæt ord på følelsen. “Det er irriterende, når man var tæt på” er mere hjælpsomt end “det er bare et spil”.
3. Vis det selv. Børn kopierer, hvordan du reagerer, når du taber. Sig et ægte “tillykke” og grin af dine egne dumme træk.
4. Lad ikke barnet vinde hver gang. Børn gennemskuer det, og de mister muligheden for at øve sig i at tabe. Til de mindste kan du i stedet vælge kooperative spil.
5. Afslut ordentligt. Et håndtryk eller en kort runde, hvor alle siger, hvad der var sjovest, gør afslutningen til en del af spillet.

Hvis et barn ofte bryder sammen ved nederlag, er det ikke et tegn på, at brætspil er en dårlig idé. Det viser, at barnet har brug for flere trygge øvelsesrunder, evt. med kortere spil, hvor der hurtigt kommer en ny chance.

Hvordan får du brætspil ind i hverdagens rutiner uden kamp?

Brætspil kommer sjældent ind i hverdagen af sig selv. Det hjælper at gøre det nemt og forudsigeligt.

• Vælg et fast tidspunkt. En fast spilleaften eller en søndagseftermiddag virker bedre end spontane forsøg midt i travlheden. Børn kan lide at vide, hvad der skal ske.
• Hold spillene tilgængelige. Står de i en kasse på øverste hylde, bliver de ikke brugt. Læg et par favoritter inden for rækkevidde.
• Start kort. Under 15 minutter til de yngste og 20-25 minutter til børnehavebørn. Det er bedre at have lyst til mere end at have fået nok.
• Lad barnet vælge. Når barnet selv har valgt spillet, er det mere engageret. Du kan begrænse valget til to-tre spil, du selv kan holde ud.
• Læg skærmene væk. Telefoner på bordet ødelægger fordybelsen, både for børn og voksne.
• Spil med den fulde opmærksomhed. Hvis ingen af de voksne gider spillet, ender det hurtigt i skabet. Vælg spil, I alle kan have det sjovt med.

Start i det små, og lad læringen være en bivirkning frem for et mål. De fleste børn opdager hurtigt, at brætspil er tid sammen med mor og far, og det er ofte det vigtigste, de får ud af det.